






|
|
Onsdag
16. december 2009
Gode
chancer for hvid jul i Nibe
Ifølge DMI fortsætter
det kolde vejr, og nye snebyger vil frem til weekenden føje
til den sne, der allerede ligger. Prognoserne giver håb om
hvid jul, og meteorologerne vurderer, at chancerne for snevejr
juleaften er væsentligt bedre end tidligere år.

Af Anette
Marcher
De lokale sneryddere, saltbiler og fejemaskiner måtte i aktion
natten til onsdag, da decembersneen gav sig til at dale ned over Nibe
og omegn. Nogle var på gaderne allerede fra klokken halv tolv om
aftenen, da snevejret havde varet et par timer.
Temperaturer under frysepunktet natten over betød, at
området onsdag morgen vågnede op til et smukt
vinterlandskab, hvor alt var dækket af et par centimeter sne.
Sneskraberne måtte frem for at rydde bilernes forruder, og veje
og stier var glatte, der hvor sneen i nattens løb var frosset
til is. Børn fandt slæderne frem, mens de voksne fejede
sneen væk fra fortovene.
Det snehvide scenario ser ud til at forsætte nogle dage –
muligvis så langt hen som til juleaften torsdag i næste
uge. Vejrudsigten for Nibe og omegn lover nemlig temperaturer under
frysepunktet og flere snebyger frem til weekenden. Og det kan blive
optakten til en ægte hvid jul.
”Efter weekenden bliver det lidt mildere, så noget af sneen
vil måske smelte eller falde lidt sammen. Men så regner vi
med, at det bliver koldt igen, og at der kan komme noget nedbør.
Når vi kommer så langt ud i fremtiden, er prognoserne
selvfølgelig usikre, men vi kan sige, at der er håb om
hvid jul, og at chancerne er væsentligt bedre end tidligere
år”, siger vagthavende meteorolog Jørn Thomsen fra
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Følg med i julens vejrudsigt for Nibe og omegn ved at klikke
på vejrikonet øverst til højre på siden.
Indtryk fra Nibe onsdag formiddag:

Borde og stole på Torvecafeens udendørsservering
er for længst sat in. Nu er terrassen dækket af
julesne.
 |
|
Både veje, stier og fortove kunne være glatte, der hvor sneen i nattens løb var frosset til is. |

Bilister, der havde haft bilen stående udenfor natten over,
måtte have sneskraberen frem for at komme ud at køre.

Anlægget fremstod fra sin bedste vinterside med bøgetræer og buske dækket af fin sne.
 |
|
Thorvald Odgaards skulptur 'Vogteren' havde også fået en hvid vinterfrakke på. |

På parkeringspladsen ved Toften var parkeringsbåsenes afmærkninger helt væk under sneen

Juletræer og udendørs juledekorationer fik et flot drys julesne.
|
|


|