Nibe-Nyt
Nibe-vejr  Nordjysk vejr


Forside

Nyheder

Reportager

Nibenytten

Læserbreve

Nibe på nettet

Kalender

Kontakt Nibe-Nyt

Arkiv




Tirsdag 26. januar 2010

Juletræ venter på kommunen

En måned har Nibes faldne juletræ på Torvet snart ventet på at blive kørt bort. Juletræerne på alle kommunens andre pladser er blevet fjernet, men kommunens folk er ifølge forvaltningen ikke nået til det på Torvet på grund af travlhed med snerydning, og fordi store bunker ryddet sne ligger i vejen.

Af Anette Marcher

Julepynten er for længst pakket væk hos private og forretninger, men på Torvet i Nibe varer højtiden stadig ved. Aalborg Kommune har nemlig endnu ikke fjernet det store juletræ, der nu ligger som en faldet kæmpe halvgemt bag store bunker af ryddet sne.

Hos Aalborg Kommunes teknik- og miljøforvaltning oplyser man, at man på grund af travlhed med snerydning ikke har nået at køre det ’brugte’ træ væk endnu. Normalt fjerner forvaltningen juletræerne mellem jul og nytår, og på alle andre pladser i kommunen er julepynten også væk.

Kun træet i Nibe mangler, og forvaltningen oplyser, at de store snebunker gør det ekstra besværligt at komme ind til træet. Man regner dog med at kunne fjerne det inden for få dage, når en kort periode med tøvejr formentlig har fået noget at sneen til at forsvinde.

Juletræet, som er sponsoreret og sat op af Aalborg Kommune, blev tændt ved et arrangement første søndag i advent. Nytårsaften blev træet savet ned og væltet af ukendte gerningsmænd. Elektrikere havde dog forinden nået at fjerne både lyskæder og julestjerne.  







© Nibe-Nyt 2009-2010 - nibenyt@mail.dk